Hvordan kan du bedst sikre hus og lejlighed mod indbrud?

 

På baggrund af det høje antal af indbrud i landet vil vi her snakke om de bedste muligheder for at sikre dit hus, din lejlighed eller din arbejdsplads mod indbrudstyveri.

 

 

 

  • Tyverialarm

 

Selv om en tyverialarm er et af de bedste og sikreste valg når det kommer til tyverisikring, forhindrer den desværre ikke indbrud. Det er dog bevist at det giver tyven stress når alarmen går i gang og det kan utvivlsomt forhindre en tyv i at bryde ind i et hjem. Går alarmens sirene i gang i forbindelse med et indbrud kan det også vække en nabos opmærksomhed, som så kan tilkalde politiet. En alarm kan også få et vagtfirma til at møde op på din bopæl. Der er uden tvivl flere fordele ved at få en alarm installeret.

 

Men hvornår skal man købe en alarm? Hvis du for eksempel har langt til den nærmeste nabo, vil du uden tvivl være meget bedre sikret og beskyttet mod indbrud, hvis du får installeret en tyverialarm. Du kan også have brug for en hvis du rejser meget, har meget specielle eller særlige værdier som malerier eller arvestykker, bor i et område med meget kriminalitet, har haft indbrud før og føler dig utryg, eller er utryg ved at være hjemme om natten.

 

Der er mange forskellige alarm pakker på markedet og det bedste er, at du får snakket med en ekspert som kan sikre, at du får netop den alarm der passer til din bolig og dine behov og høre mere om funktioner og ekstra-funktioner, da der er meget stor forskel på tyverialarmer.

 

  • AIA-anlæg – automatisk indbrudsalarmanlæg

 

Et AIA-anlæg  (Automatisk Indbruds-Alarm-anlæg) er et elektronisk overvågningsanlæg der overvåger om nogen bryder ind i din bolig. Sker dette, vil det øjeblikkelig blive registreret og en alarm vil blive sendt til en kontrolcentral som er godkendt af Rigspolitiet.

        

Oftest er det også muligt at vælge flere ekstrafunktioner til, når man fået et AIA anlæg installeret. Man kan for eksempel tegne et abonnement så man betaler for, at en vagtpatrulje kører ud, når alarmen er gået i gang. Alarmen kan også tilsluttes lyset, sådan så det begynder at blinke, når alarmen aktiveres – noget som uden tvivl vil tiltrække ekstra opmærksomhed. Man kan montere kontakter, der reagerer på, at der opstår afstand mellem karm og dør/vindue. Endvidere kan en alarm inddeles i forskellige områder i huset, der kan programmeres hver for sig. For eksempel kan man sætte alarmen til i stueetagen, hvis man selv sover på 1. sal. Alarmen kan også ringe op til et antal kontaktpersoner i en programmeret rækkefølge, den kan fjernbetjenes og fjernprogrammeres, hvis man glemmer at sætte den til.

 

 

  • Nabohjælp

 

 

Ud over alarmer og tyverisikring er Nabohjælp nok noget at det mest effektive når det kommer til beskyttelse mod indbrudstyveri. Det er så nemt at være med i Nabohjælp og der findes sågar en app der gør det endnu nemmere og hurtigere at holde sig opdateret. Nabohjælp gør det nemt og sikkert at have en godt samarbejde med dine naboer omkring at holde lige netop jeres område sikkert og trygt. Er man medlem af Nabohjælp får man nemlig en sikker kommunikationsplatform med sine naboer og kan dele hvornår man hver især ikke er hjemme eller tager på ferie. De fleste ting som man som medlem af Nabohjælp kan gøre for sin nabo kan være at tømme naboens postkassen jævnligt mens de er på ferie, fylde naboens skraldespand, så det ligner at nogen er hjemme, parkere ens bil i naboens indkørsel eller tænde lys i naboens hus/lejlighed.

 

Bliver man medlem af Nabohjælp får man blandt andet klistermærker med det karakteristiske logo til postkasser og døre, så en potentiel indbrudstyv bliver opmærksom på, at nogen altid holder øje. Endvidere får man mulighed for at sende og modtage advarsler i ens nærområde, hvis der sker noget mistænkeligt. En af de mest praktiske fordele ved at være medlem er nok en feriekalender der giver dig mulighed for at fortælle betroede naboer i ens personlige netværk, hvornår du ikke er hjemme og dit hus / lejlighed får brug for ekstra “overvågning”.