Indbrud i Danmark

Der bliver begået flere indbrud herhjemme end i vores nabolande.

(kilde:http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-02-20-regeringen-vil-aendre-loven-en-type-indbrud-skal-nu-udloese-haardere-straf )

 

De fleste af os kender nogen som kender nogen der har været så uheldige, at have haft indbrud i deres hjem og oplevet at en indbrudstyv er brudt ind i deres hjem og taget møbler, værdigenstande og personlige ejendele. Man kan næsten ikke forestille sig noget værre, end at blive udsat for indbrudstyveri. Ikke kun fordi ens personlige ting, som både kan have emotionel værdi eller kan være noget man har købt efter at have sparet sammen til det i lang tid bliver stjålet fra ens hjem. Men bare tanken om at en fremmede person, som man ikke selv har inviteret indenfor, har været inde i noget så personligt som ens hjem er så grænseoverskridende og ubehagelig. Ens hjem er trods alt det sted man skal føle sig tryg og sikker.

 

 

Indbrud og tyveri er noget som verden altid har kendt til. Det er ikke noget nyt. Men lige netop nu er det spændende at kigge nærmere på, hvordan et moderne samfund reagere på sådan en slags overskridelse af loven og hvad vi som venner og naboer selv gør for at bekæmpe tyveri og beskytte os selv og vores nærmeste. Det er relevant som nogensinde før, da vi i dag høre alt fra lovstramninger i forhold til indbrudstyveri til sager om boligejere der bliver dømt for at have slået en indbrudstyv som brød ind i deres hjem midt om natten med et bat.

 

Her kommer der lige et kort overblik over, hvad den nye straffelov kommer til at handle om.

 

Ny og hårdere straffelov:

 

“Begår du indbrud, mens beboere er hjemme, skal du straffes hårdere, end hvis huset, du bryder ind i, er tomt.

 

Justitsminister Søren Pape (K) har meldt ud, at en indbrudstyv nu vil blive straffet endnu hårdere hvis en eller flere af husets beboerne er hjemme når indbruddet finder sted. Han foreslår blandt andet, at der skal lægges en tredjedel oveni den udmålte straf i sager som denne. Det udtaler han i forbindelse med fremlæggelse af en række konkrete initiativer, der skal nedbringe antallet af indbrud i private hjem.

 

Kilde: http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2017/ny-indbrudsparagraf-og-skaerpet-straf-indbrud

 

Denne lovændring vil forhåbentlig medfører, at indbrudstyve tænker sig om en ekstra gang før de bryder ind i nogens private hjem. Endvidere snakker justitsministeren om, at lave en selvstændig indbrudsparagraf i straffeloven. Det betyder, at alle former for indbrudstyveri, der tidligere skulle straffes efter samme bestemmelse som eksempelvis et cykel- eller butikstyveri, får en ny og selvstændig indbrudsparagraf i straffeloven. Herved markeres, at indbrudstyveri er noget helt andet end andre former for tyveri.

 

Kilde: www.justitsministeriet.dk