Statistikker – Indbrud, bedrageri og de sociale medier

Nedenstående data er taget fra Danmarks Statistik.

 

I 2016 er antallet af anmeldelser om indbrud til politiet faldet i forhold til årene før. Selv om det er positivt, så er antallet af anmeldelser om vold og bedrageri samtidigt stedet med minimum 25%.

 

Det er blandt andet bedrageri på internettet og sociale medier de fleste anmeldelser handler om, hvilket jo også er en overtrædelse af ens privatliv – selv om det ikke kan beskrives som indbrudstyveri. Kan dette være relateret til faldet af anmeldelserne af indbrud? Det er meget spændende at tage et nærmere kig på, da det måske ikke er direkte relateret, men kan muligvis være en forklaring på det da det er en helt ny form for tyveri.

 

Der blev i 2016 anmeldt 40.188 tilfælde af bedrageri til politiet. Det er 8.126 eller 25 pct. flere end i 2015, og hovedparten af stigningen vedrørte databedragerier, der bl.a. omfatter svindel på internettet.” (Danmarks Statistik).

 

På nedenstående tabel kan det tydeligt ses, at selv om antallet af anmeldelser af både bedrageri og indbrud i 2015 ligger lige op ad hinanden, er der et fald af anmeldelser af indbrud i 2016 og en bemærkelsesværdig stigning af anmeldelser af bedrageri i 2016. Når man tænker nærmere over det giver det måske meget god mening, da der de seneste år er en stigende digitalisering i samfundet og vi bruger nettet som nogensinde før.

 

 

Den ene form for tyveri og bedrageri udelukker ikke den anden. Tværtimod kan de to former for tyveri sagtens gå hånd i hånd. For eksempel deler vi så meget som nogensinde før på de sociale medier og alt er offentligt så enhver kan se det. Det kan sagtens være en hjælpende hånd for en indbrudstyv som kan se ret mange detaljer af ens hjem og få rigtig meget information om placering af visse ting i hjemmet udelukkende af at kigge på billeder på end Facebook eller Instagram profil. Det kan være så farligt, men det er en fare de færreste tænker over når de deler skønne familie billeder på Instagram, hvor hele familien måske står omkring den dyre designer sofa eller sidder og spiser aftensmad på designer bordet. Det vi ikke tænker på når vi ligger sådan et billede op på Instagram er, at en indbrudstyv måske også ser designer stolene eller kigger efter hvor køkkendøren ligger i baggrunden.

 

Det er ikke mere en nogle måneder siden at en af verdens største kendisser blev udsat for indbrudstyveri i sin dyre lejlighed i Paris. Nyheden blev delt verden over og fik rigtig stor opmærksomhed. Denne opmærksomhed fik historien ikke kun fordi ofret var kendt eller fordi der blev stjålet smykker og værdigenstande som kostede flere millioner dollars, men også fordi måden det indbrud blev planlagt var noget vi ikke havde hørt om før. Indbrudstyvene har nemlig siden indrømmet, at tyveriet blev planlagt og udført 100% på basis af det de kunne se på ofrets sociale medier. Der var så meget information at hente på f. eks. Instagram og Snapchat på de få dage kendissen havde været i byen, at de vidste præcis hvad de skulle gå efter, hvordan de kunne komme ind i lejligheden, hvor der var døre og vinduer og hvornår hun var hjemme. Det er så uhyggeligt at tænke på, og selvfølgelig kan vi ikke sammenligne sådan en Holywood historie med noget den gennemsnitlige dansker bliver udsat for når det kommer til indbrudstyveri, men det giver alligevel et godt billede af, hvor meget nogen kan få at vide om os bare ved at tjekke det vi deler på nettet.